Adgangsgivende pakke til HF

På FGU Digital kan vi hjælpe dig med at opfylde adgangskravene til HF. Tilbuddet er målrettet dig, der er under 25 år, og som ønsker at få de nødvendige kvalifikationer til at komme videre i uddannelsessystemet. 

Adgansgivende pakke til HF hjælpe dig som:

      • Dig, der ikke har færdiggjort 9. eller 10. klasse.
      • Dig, der har oplevet udfordringer i skolen på grund af ordblindhed, autisme, angst eller andre diagnoser.
      • Dig, der gerne vil have en HF, men som mangler et eller flere fag for at komme ind. Eller hvis du fx vil forbedre dine færdigheder/karakterer i fagene dansk, matematik, engelsk.

Ingen læringsrejse er ens

Vi ved, at ingen læringsrejse er ens. Derfor tilbyder vi et undervisningsmiljø, hvor du kan få den støtte, du har brug for. Samtidig opbygger du de faglige kompetencer, der kræves for at tage det næste skridt.

Retskravene til HF eller HF-enkeltfag er dansk, engelsk og matematik på D-niveau samt naturfag og samfundsfag på G-niveau.

FGU digital grøn + tekst

Et forløb, der tilrettelægges efter din situation

Vi tager udgangspunkt i din situation og tilrettelægger dit uddannelsesforløb derefter. Har du personlige eller sociale udfordringer, hjælper vi dig, så de ikke forhindrer dig i at gennemføre din uddannelse. Et mål for din udvikling kan f.eks. være at rykke lidt ved dine grænser, når du starter et forløb. Det vil dog ske i et tempo, så du føler dig tryg ved det, og kun hvis det giver mening i forhold til din personlige og sociale udvikling.